Hedda Gabler
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
[HIS: På denne siden står tekst (om Ibsens forhold til intervjuere) som ikke har med dramaet Hedda Gabler å gjøre. Teksten gjengis ikke her, men inngår i sakprosa- eller variamaterialet.]
[HIS: Skrevet opp-ned.]
Faksimile
1
[HIS: Teksten på siden er skrevet horisontalt.]
Mine dramatiske teorier udvik-
lede for franskmændene. Oversæt-
telse af spillemåden ligesom af
sproget. o. s. v.
lede for franskmændene. Oversæt-
telse af spillemåden ligesom af
sproget. o. s. v.
Den gifte dames tiltagende
indbildning at være en betyde-
lig personlighed, og som føl-
ge deraf nødvendigheden af
at skaffe sig en opsigtvækkende
historie.
indbildning at være en betyde-
lig personlighed, og som føl-
ge deraf nødvendigheden af
at skaffe sig en opsigtvækkende
historie.
Forekommer en interessant
kvindeskikkelse i en ny for-
tælling eller i et skuespil, tror
hun at det er hende, som er
skildret.
kvindeskikkelse i en ny for-
tælling eller i et skuespil, tror
hun at det er hende, som er
skildret.
De mandlige omgivelser be-
styrker hende i denne tro.
styrker hende i denne tro.
De to veninder aftaler at
gå i døden sammen. Den
[HIS: Teksten på siden er skrevet horisontalt.]
ene fuldfører forsættet. Den
anden, som føler hvad { <...> }der fo-
restår hende, har ikke mod
længer. Her omslaget.
gå i døden sammen. Den
Faksimile
ene fuldfører forsættet. Den
anden, som føler hvad { <...> }der fo-
restår hende, har ikke mod
længer. Her omslaget.
««Han har en så væmmelig
måde at gå på når en ser
ham bagfra.»
måde at gå på når en ser
ham bagfra.»
Hun hader ham fordi han
har et mål, en livsopgave.
Veninden har en sådan, men
tør ikke bruge den Hendes
personlige liv literært be-
handlet.
har et mål, en livsopgave.
Veninden har en sådan, men
tør ikke bruge den Hendes
personlige liv literært be-
handlet.
I anden akt manuskriptet
som efterlades –
som efterlades –
Faksimile
2
[HIS: Teksten på siden er skrevet horisontalt.]
«Den forlornes» apologi
for kulturmennesket.
Mustangen og væddeløbs
hesten. Drikker – spiser
paprika. Hus og klæder
Revolution mod natur-
lovene – men ikke d<...>
ikke før positionen
er sikkret.
for kulturmennesket.
Mustangen og væddeløbs
hesten. Drikker – spiser
paprika. Hus og klæder
Revolution mod natur-
lovene – men ikke d<...>
ikke før positionen
er sikkret.
Tanten gør al
Faksimile
Faksimile
3
Tanten gør allehånde
forblommede spørsmål
for at få vide det, som
ligger hendes interes-
serede fantasi nær-
mest.
forblommede spørsmål
for at få vide det, som
ligger hendes interes-
serede fantasi nær-
mest.
Faksimile
Faksimile
4
Optegnelser.
En aften, da Hedda og Tesman sammen med andre
gik hjem fra et selskab yttrede Hedda, da de gik for-
bi en smuk villa at der skulde hun gerne ville bo. Hun
mente det, men hun sagde det for at holde samta-
len med Tesman igang. ««For han { kund }kan jo ikke
konversere.»
gik hjem fra et selskab yttrede Hedda, da de gik for-
bi en smuk villa at der skulde hun gerne ville bo. Hun
mente det, men hun sagde det for at holde samta-
len med Tesman igang. ««For han { kund }kan jo ikke
konversere.»
Villaen var nemlig da tilleje eller til salgs.
Tesman udpegedes som den fremtidig berømt
mand. Og da han så siden erklærte sig, for-
talte at også han havde drømt om at kunne
bo der, så slog hun til.
Tesman udpegedes som den fremtidig berømt
Faksimile
mand. Og da han så siden erklærte sig, for-
talte at også han havde drømt om at kunne
bo der, så slog hun til.
Villaen har nemlig også han syntes godt om.
Så gifter de sig. Så lejes villaen.
Men da Hedda kommer tilbage som ung
frue, med en ukl{ <...> }ar følelse af ansvar,
byder det hele hende imod. Hun fatter som
et slags ha{ <...> }d<...> til huset netop fordi det
er blevet hendes hjem. Hun betror alt dette
til Brack. For Tesman går hun udenom
sagen
frue, med en ukl{ <...> }ar følelse af ansvar,
byder det hele hende imod. Hun fatter som
et slags ha{ <...> }d<...> til huset netop fordi det
Faksimile
5
er blevet hendes hjem. Hun betror alt dette
til Brack. For Tesman går hun udenom
sagen
Begge har de, hver på sin side, sét som
et slags tegn på sympati i den felles kær-
lighed til dette hus. Som om de søgte og
drages imod et fælles hjem.
et slags tegn på sympati i den felles kær-
lighed til dette hus. Som om de søgte og
drages imod et fælles hjem.
Så lejer han villaen. De gifter sig og
rejser udenlands. Han lar den købe og tanten
møblerer den på hans regning. Det er altså
nu deres hjem. Det er deres, og det er ikke
deres, thi det er ikke betalt. Alt afhænger af
at ha{m}n får professorstillingen.
rejser udenlands. Han lar den købe og tanten
møblerer den på hans regning. Det er altså
Faksimile
nu deres hjem. Det er deres, og det er ikke
deres, thi det er ikke betalt. Alt afhænger af
at ha{m}n får professorstillingen.
(Villaen har tilhørt en gammel etats-
rådinde, som nu er død)
rådinde, som nu er død)
«Stykket skal dreje sig om «det uover-
kommelige», det, at hige og tilstræbe noget
som står imod konventionen, imod det
vedtagne i bevidsthederne, – også i Heddas.
kommelige», det, at hige og tilstræbe noget
som står imod konventionen, imod det
vedtagne i bevidsthederne, – også i Heddas.
Faksimile
6
Historien med hatten bringer
ta{ <...> }nte Rising ud af fatning. Hun
går – – – – At den kunde antages
at tilhøre tjenestepigen, – «nej, det
går for vidt!»
ta{ <...> }nte Rising ud af fatning. Hun
går – – – – At den kunde antages
at tilhøre tjenestepigen, – «nej, det
går for vidt!»
«Men at den hat, som jeg nu har
havt i over ni år, skulde tages for
tjenestepigens, – nej, det er for galt.»
havt i over ni år, skulde tages for
tjenestepigens, – nej, det er for galt.»
Faksimile
Hedda: «Skulde jeg bry’ mig om at bo her i villaen?
Jeg havde jo aldrig sat min fod indenfor døren.»
Jeg havde jo aldrig sat min fod indenfor døren.»
«De grønne vindusluger med hullet i. Kan
De husker det assessor? Det var skåret ud i
form af et hjerte. Nå, de er da heldigvis væk.
Og nypudset er her jo indvendig. Men jeg synes
endda at jeg ligesom kender lugten af lavend-
ler og saltede roser. Mangen gang forekom-
mer det mig som her lugter lig efter salig
statsrådinden.»
De husker det assessor? Det var skåret ud i
form af et hjerte. Nå, de er da heldigvis væk.
Og nypudset er her jo indvendig. Men jeg synes
endda at jeg ligesom kender lugten af lavend-
ler og saltede roser. Mangen gang forekom-
mer det mig som her lugter lig efter salig
statsrådinden.»
Faksimile
7
Hedda føler sig dæmonisk tiltrukken af
tidens tendenser. Men modet mangler. Det
blir ved teorien, ved de ørkesløse drømmer.
tidens tendenser. Men modet mangler. Det
blir ved teorien, ved de ørkesløse drømmer.
Da Holger L. er faldet tilbage, gir Hedda
ham revolveren. H. L. «Nej tak. Nej så-
mænd om jeg vil det. Så heller leve det fattige
livssurrogat tilende.»
ham revolveren. H. L. «Nej tak. Nej så-
mænd om jeg vil det. Så heller leve det fattige
livssurrogat tilende.»
Faksimile
Hedda. «Ja dengang syntes jeg det
måtte være dejligt at bo her og eje det.»
måtte være dejligt at bo her og eje det.»
Brack. «Men nu siger De Dem jo selv i-
mod.»
mod.»
Hedda. «Ja det kan gerne være. Men
således er det nu alligevel.»
således er det nu alligevel.»
Faksimile
8
Hedda. «Jeg forstår mig ikke på de
opofrende mennesker. Se nu gamle
frøken Rising. Der har hun en lam
sengeliggende søster liggende i huset –
i årvis. Tror De hun synes det er
et offer at leve for denne stakkers skab-
ning, som er til byrde for sig selv endogså?
Å langt ifra! Tvert imod. Jeg forstår
det ikke.»
opofrende mennesker. Se nu gamle
frøken Rising. Der har hun en lam
sengeliggende søster liggende i huset –
i årvis. Tror De hun synes det er
et offer at leve for denne stakkers skab-
ning, som er til byrde for sig selv endogså?
Å langt ifra! Tvert imod. Jeg forstår
det ikke.»
Faksimile
Hedda. «Og så begærlige som de er
efter gifte mænd. Ved De hvad, assessor
De står Dem selv i lyset når De ikke
gifter Dem.»
efter gifte mænd. Ved De hvad, assessor
De står Dem selv i lyset når De ikke
gifter Dem.»
Brack: «Nå jeg kan da næsten om-
trent betragte mig som gift»
trent betragte mig som gift»
Hedda. «Å ja visst kan De det – på en
måde – på flere måder sågar –»
måde – på flere måder sågar –»
Faksimile
10
[D. v. s. 9]
Brack. «På flere? Hvorledes me-
ner De det?»
ner De det?»
Hedda. «Nej tak. Det siger jeg ikke»
Da fru Elfstad siger at første del af Løvborgs
bog handler om den historisk udvikling af «Sam
fundslæren» og at et nyt bind kommer senere
sér Tesman litt st{y}udsende på hende.
bog handler om den historisk udvikling af «Sam
fundslæren» og at et nyt bind kommer senere
sér Tesman litt st{y}udsende på hende.
Faksimile
Virkelige forældre findes der meget få af i
verden. De fleste vokser op under onkel- eller
tante-opdragelse – enten negligeret og uforstå-
etet eller også forkælet.
verden. De fleste vokser op under onkel- eller
tante-opdragelse – enten negligeret og uforstå-
etet eller også forkælet.
Hedda forekaster ham at han ikke vover
sig ud for fristelsen. Han svarer at hun gør det
samme på sit område. V<...>æddemålet! –
Han taber –! Fru Elvsted er tilstede! Hedda
siger «Ingen fare – Han taber.»
sig ud for fristelsen. Han svarer at hun gør det
samme på sit område. V<...>æddemålet! –
Han taber –! Fru Elvsted er tilstede! Hedda
siger «Ingen fare – Han taber.»
Faksimile
9 [d. v. s. 10]
Den kvindelige fantasi er ikke aktiv og
selvstændig skabende som den mandlige. Den be-
høver en liden smule virkelighed til hjælp
selvstændig skabende som den mandlige. Den be-
høver en liden smule virkelighed til hjælp
Løvborg hår bøjet sig mod «Bohemen».
Hedda drages mod den samme si{g}de, men
vover ikke spranget
Hedda drages mod den samme si{g}de, men
vover ikke spranget
Hos Hedda ligger dyb poesi på bunden. Men
omgivelserne skræmmer hende. Tænk,
at gøre sig latterlig!
omgivelserne skræmmer hende. Tænk,
Faksimile
at gøre sig latterlig!
For Hedda går det op at hun, meget
mere end Thea, er gåt ifra sin mand.
mere end Thea, er gåt ifra sin mand.
Faksimile
11
Det nygifte par kommer hjem i
September, – når sommeren dør.
I 2. akt sidder de i Haven – men med
overtøj på.
September, – når sommeren dør.
I 2. akt sidder de i Haven – men med
overtøj på.
Rædselen for at høre sin egen
røst. Noget fremmed, udenforstående
røst. Noget fremmed, udenforstående
Faksimile
Nyeste plan.
Allerede i 1. akt forberedes festligheden i Tes-
mans have – og Løvborgs undergang.
mans have – og Løvborgs undergang.
2. akt. Festen – –
Hedda nægter energisk at være værtinden
Vil ikke fejre deres ægteskab fordi det, (efter
hendes mening intet – ægteskab er)
Vil ikke fejre deres ægteskab fordi det, (efter
hendes mening intet – ægteskab er)
Holger. «Du ser det ikke. Jeg er skyld
i det ægteskab –»
i det ægteskab –»
Faksimile
12
Hedda er udtrykket for damen i hendes stilling
og med hendes karakter. Man gifter sig med Tesman,
men man beskæftiger sin fantasi med Ejlert Løvborg.
Man læner sig tilbage i stolen, lukker øjnene og imagi-
nerer sig hans eventyr. – Her den uhyre forskel:
Fru Elfstad «arbejder på hans moralske forbed-
ring». For Hedda er han et objekt for fejge, lok-
kende drømmerier. I virkeligheden har hun ikke
mod til at være med på sligt. Så kommer erken-
delsen af hendes tilstand. Bunden! Begriber
det ikke. Latterligt! Latterligt!
og med hendes karakter. Man gifter sig med Tesman,
men man beskæftiger sin fantasi med Ejlert Løvborg.
Man læner sig tilbage i stolen, lukker øjnene og imagi-
nerer sig hans eventyr. – Her den uhyre forskel:
Fru Elfstad «arbejder på hans moralske forbed-
ring». For Hedda er han et objekt for fejge, lok-
kende drømmerier. I virkeligheden har hun ikke
mod til at være med på sligt. Så kommer erken-
delsen af hendes tilstand. Bunden! Begriber
det ikke. Latterligt! Latterligt!
Faksimile
Den traditionelle vildfarelse at en mand
passer for en kvinde. Hedda bunder i det
konventionelle. Hun gifter sig med Tesman
men hendes fantasi er hos Ejlert Løvborg –
Hun ækles ved dennes flugt fra livet.
Han tror at have rejst sig i hendes agtelse
derved – Thea Elfsted er det konventio-
nelle sentimentale, hysteriske spidsbor-
geri.
passer for en kvinde. Hedda bunder i det
konventionelle. Hun gifter sig med Tesman
men hendes fantasi er hos Ejlert Løvborg –
Hun ækles ved dennes flugt fra livet.
Han tror at have rejst sig i hendes agtelse
derved – Thea Elfsted er det konventio-
nelle sentimentale, hysteriske spidsbor-
geri.
Faksimile
13
«Disse spidsborgere, fru E. og Tesman
tror at det hænger så sammen at jeg går
ud og drikker mig fuld, og så gør jeg resten
i utilregnelighed. Det er flugten fra
virkeligheden, som er mig en nødvendig-
hed.»
tror at det hænger så sammen at jeg går
ud og drikker mig fuld, og så gør jeg resten
i utilregnelighed. Det er flugten fra
virkeligheden, som er mig en nødvendig-
hed.»
Faksimile
Efle E. L. «Giv mig noget – en blomst –
til afsked.»
til afsked.»
Hedda rækker ham revolveren.
Da kommer Tesman. «Er han gået?»
««Ja».» «Tror du han endnu vil konkurrere?»
««Ja».» «Tror du han endnu vil konkurrere?»
«Å nej, nu kan du være rolig.»
Faksimile
14
Tesman fortæller at da de var i Gratz
vilde hun ikke opsøge sine slægtninge
vilde hun ikke opsøge sine slægtninge
Han misforstår hendes ledende
motiver.
motiver.
Faksimile
I sidste akt da Tesman, fru Elfsted
og frøken[HIS: ø mangler diakritisk tegn] Rysing holder rådslagning
spiller Hedda i bagværelset. Hun
standser. Samtalen fortsættes, { <...> }da
viser hun sig i døren – «Godnat –
nu går jeg. Behøver I mig til
noget.» Tesman: «Nej, slet ikke, god-
nat, kære! –» Skuddet falder.
og frøken[HIS: ø mangler diakritisk tegn] Rysing holder rådslagning
spiller Hedda i bagværelset. Hun
standser. Samtalen fortsættes, { <...> }da
viser hun sig i døren – «Godnat –
nu går jeg. Behøver I mig til
noget.» Tesman: «Nej, slet ikke, god-
nat, kære! –» Skuddet falder.
Faksimile
15
Slutning:
Alle iller ind i bagværelset. Brack
synker lamslået ned i en stol ved
kaminen: «Men gud forbarme sig, –
sådant gør man da ikke!»
synker lamslået ned i en stol ved
kaminen: «Men gud forbarme sig, –
sådant gør man da ikke!»
Faksimile
Når Hedda antyder sine meninger
for Brack heder det fra ham: «Ja, ja
det er uhyre morsomt – ha ha ha!»
for Brack heder det fra ham: «Ja, ja
det er uhyre morsomt – ha ha ha!»
Alvoret deri forstår han ikke.
Faksimile
16
Det har Hedda ret i: Kærlighed er
det ikke fra Tesmans side. Ikke fra
tantens heller. Så kærlighedsfuld hun
end er.
det ikke fra Tesmans side. Ikke fra
tantens heller. Så kærlighedsfuld hun
end er.
Faksimile
Ejlert Løvborg er en dobbeltnatur. Det er
en fiktion at man elsker kun en. Man elsker
to – eller flere – (frivolt sagt) afvekslende.
Men hvorledes forklare sin egen situa-
tion? Fru Elfsted, som tvinger ham ind
i korrektheden, løber bort fra sin mand
mand. Hedda, som ægger ham ud over
grænserne, viger tilbage for tanken på skan-
dale.
en fiktion at man elsker kun en. Man elsker
to – eller flere – (frivolt sagt) afvekslende.
Men hvorledes forklare sin egen situa-
tion? Fru Elfsted, som tvinger ham ind
i korrektheden, løber bort fra sin mand
mand. Hedda, som ægger ham ud over
grænserne, viger tilbage for tanken på skan-
dale.
Faksimile
17
Sagen er, hvad hverken han eller fru Elfsted
forstår – Hedda forstår.
forstår – Hedda forstår.
Tesman læser i de to efterladte manu-
skriptstumper om «de to idealer». Fru Elfsted
kan ikke forklare ham, hvad E. L. har
ment.
skriptstumper om «de to idealer». Fru Elfsted
kan ikke forklare ham, hvad E. L. har
ment.
Så kommer det burleske: Hvert
Både T. og fru E. sætter sit fremtidige
liv ind på at tyde gåden.
Både T. og fru E. sætter sit fremtidige
liv ind på at tyde gåden.
Faksimile
Tesman tror at Hedda hader E. L.
Fru Elfsted tror det samme.
Hedda ser deres vildfarelse men
˹tør˺ kan ikke bringe dem ud af den.
Fru Elfsted tror det samme.
Hedda ser deres vildfarelse men
˹tør˺ kan ikke bringe dem ud af den.
Det er noget skønt at arbeide for et
mål. Selv om det er for en vildfa-
relse –
mål. Selv om det er for en vildfa-
relse –
Faksimile
18
Hun kan det ikke. Ikke være med
på de andres.
på de andres.
Så er det at hun skyder sig.
Det ødelagte manuskript heder:
«Fremtidskulturens filosofi».
sædslære».
Det ødelagte manuskript heder:
«Fremtidskulturens filosofi».
sædslære».
Faksimile
Tesman holder på at tabe hodet.
Alle hans sam<...> betydningsløse
Nye tanker! Nye syner! En
ny verden!
Alle hans sam<...> betydningsløse
Nye tanker! Nye syner! En
ny verden!
Og {d}så sidder de der, de ler, og prøver
på at finde ud af det. Kan ikke få rede
i det. –
på at finde ud af det. Kan ikke få rede
i det. –
Faksimile
19
Den store jammer i verden er at så
mange ikke har andet at tage sig til
end at jage efter lykke uden at kunne
finde nogen.
mange ikke har andet at tage sig til
end at jage efter lykke uden at kunne
finde nogen.
Faksimile
«Af Jochum Tesman har der udviklet
sig en Jørgen Tesman – men der vil gå
lange tider før denne Jørgen afføder
en Georg.
sig en Jørgen Tesman – men der vil gå
lange tider før denne Jørgen afføder
en Georg.
Faksimile
20
Billedet: Livsrejsen-jernbanerejsen.
H: «Man springer ikke gerne ud af en kupé.»
H: «Man springer ikke gerne ud af en kupé.»
«Nej, når den er i gang.»
«Ikke gerne heller når den holder stille.
Der er alltid nogen på perronen, som står og
ser på.»
Der er alltid nogen på perronen, som står og
ser på.»
Faksimile
Hedda: «Drømme skandalen, – ja
det forstår jeg nok. Men begå den – nej
nej, nej.»
det forstår jeg nok. Men begå den – nej
nej, nej.»
Løvborg: «Nu ser jeg det. Mit ideal var
en illusion. De er ikke et hår bedre end
jeg. Nu har jeg ingen ting at leve for.
Undtage{t}n nydelsen – Udskejelsen – som
{d}De kalder det. – Vent lidt en foræring»
(Pistolen.)
en illusion. De er ikke et hår bedre end
jeg. Nu har jeg ingen ting at leve for.
Undtage{t}n nydelsen – Udskejelsen – som
{d}De kalder det. – Vent lidt en foræring»
(Pistolen.)
Faksimile
21
Tesman er nærsynt. Bærer briller.
Nej, den dejlige rose! Så stak han
næsen op i en kaktus. Siden
den tid –!
Nej, den dejlige rose! Så stak han
næsen op i en kaktus. Siden
den tid –!
Faksimile
D
NB.
Det indbyrdes kvindehad. Kvinderne
har ingen indflydelse på de ydre stats-
anliggender. Derfor vil de ha «indflydelse
på sjælene» Og så har så mange intet livs-
mål (mangelen heraf er en arv) –.
har ingen indflydelse på de ydre stats-
anliggender. Derfor vil de ha «indflydelse
på sjælene» Og så har så mange intet livs-
mål (mangelen heraf er en arv) –.
Faksimile
22
Løvborg og Hedda ved bordet over fotogra-
fierne. Han: «Hvorledes er dette muligt.» Hun: «Hvor-
for ikke det?» L: «Tesman! Han som De ikke havde
ord nok for at gøre nar af – – –» Så kommer
historien om generalens «unåde», afsked o. s. v.
Det forfærdeligste for en baldame ikke at
være feteret for sin egen skyld – – L. «Og Tes-
man? Han tog Dem for personens skyld. Det
er ligeså utåleligt at tænke på.»
fierne. Han: «Hvorledes er dette muligt.» Hun: «Hvor-
for ikke det?» L: «Tesman! Han som De ikke havde
ord nok for at gøre nar af – – –» Så kommer
historien om generalens «unåde», afsked o. s. v.
Det forfærdeligste for en baldame ikke at
være feteret for sin egen skyld – – L. «Og Tes-
man? Han tog Dem for personens skyld. Det
er ligeså utåleligt at tænke på.»
Faksimile
«Netop ved at gifte mig med Tesman synes jeg
at jeg er kommen så usigelig langt bort fra ham.»
at jeg er kommen så usigelig langt bort fra ham.»
Han: «
{
<...>
}Sé på hende. Se bare! –» Hedda: (stry-
ger hende over håret) «Ja er hu{ <...> }n ikke dejlig!»
ger hende over håret) «Ja er hu{ <...> }n ikke dejlig!»
Mænd og kvinder hører ikke til det samme
århundrede –
århundrede –
Stor fordom, det, at man elsker kun en!
Faksimile
23
Der er tale mellem Hedda og Brack om
dette at rejse mellem de små universitetsbyer
Hedda: «Ja, den lille rejsen gennem Tyrol
regner jo nu ikke –»
dette at rejse mellem de små universitetsbyer
Hedda: «Ja, den lille rejsen gennem Tyrol
regner jo nu ikke –»
Brack{:}(til Tesman) «Men er De da da
blind og døv. Ser De da ikke? Hører De ikke»
blind og døv. Ser De da ikke? Hører De ikke»
T{
<...>
}esman: «Ah. Tag manuskriptet
med. Læs op for mig!»
med. Læs op for mig!»
Faksimile
Det dæmoniske i Hedda er: Hun vil øve
indflydelse på en anden – Er det sket, så
foragter hun ham. Manuskriptet?
indflydelse på en anden – Er det sket, så
foragter hun ham. Manuskriptet?
Faksimile
24
I 3. akt spøger Hedda fru Elfsted.
«Men dersom han er slig, hvad er han så
værdt at holde p{ <...> }å –» «Ja, ja – – –»
«Men dersom han er slig, hvad er han så
værdt at holde p{ <...> }å –» «Ja, ja – – –»
Faksimile
Heddas opdagelse i tredje akt at hendes forhold til
pigen umuligt kan være rigtig.
pigen umuligt kan være rigtig.
I samtalen med Hedda siger Løvborg[HIS: ø mangler diakritisk tegn]
«Frøken[HIS: ø mangler diakritisk tegn] H – Frøken – Ja – Jeg tror ikke
De er frue »
«Frøken[HIS: ø mangler diakritisk tegn] H – Frøken – Ja – Jeg tror ikke
De er frue »
Hedda: «Og nu sidder jeg her og taler
med disse spidsborgere – – Og således
som vi kunde tale – Nej jeg vil ikke sige
det, – Tale? Hvad mener De? Liderligt?
Fy. Lad os sige uanstendigt»
med disse spidsborgere – – Og således
som vi kunde tale – Nej jeg vil ikke sige
Faksimile
25
det, – Tale? Hvad mener De? Liderligt?
Fy. Lad os sige uanstendigt»
NB!!
I den store samtale mellem Hedda og E. L.
sker omslaget i stykket. Han: «Hvilken jammer-
lighed at indrette sig efter den bestående moral
Idealet vilde være om et nutidsmenneske
kunde leve fremtidens liv. Hvilken jam-
merlighed at stride om en professorpost!»
sker omslaget i stykket. Han: «Hvilken jammer-
lighed at indrette sig efter den bestående moral
Idealet vilde være om et nutidsmenneske
kunde leve fremtidens liv. Hvilken jam-
Faksimile
merlighed at stride om en professorpost!»
«Hedda, – du dejlige tøs!» H. «Nå!»
E. L. «Ja, jeg siger det. Du dejlige, kolde
– marmorkolde tøs!»
E. L. «Ja, jeg siger det. Du dejlige, kolde
– marmorkolde tøs!»
«Jeg er ikke udsvævende i grunden
Men virkelighedslivet er ikke leve-
ligt –»
Men virkelighedslivet er ikke leve-
ligt –»
Faksimile
26
I 5. akt: Hedda – Det uhyre komi-
ske i at de skikkelige mennesker, Tesman
og fru E. søger at flikke stumperne
sammen til et eftermæle for E. L. Han
som så dybt foragter det hele –
ske i at de skikkelige mennesker, Tesman
og fru E. søger at flikke stumperne
sammen til et eftermæle for E. L. Han
som så dybt foragter det hele –
Livet går for Hedda op i en latterlig-
hed som det ikke «er værd at overvære
til enden».
hed som det ikke «er værd at overvære
til enden».
Faksimile
Lyksalighed{e}sop{
<...>
}gaven er at hensætte
nutidsmenesket i fremtidsforhold
nutidsmenesket i fremtidsforhold
L: «Sæt aldrig børn ind i verden H<...>
»
Faksimile
27
Når Brack taler om et «trekantet» forhold, tænker
Hedda på hvad der forestår og taler forblommet om det.
Brack forstår det ikke.
Hedda på hvad der forestår og taler forblommet om det.
Brack forstår det ikke.
Brack udstår ikke at komme i huse, hvor der er
små børn. ««Børn skulde ikke ha’ lov til at være til
før de er en 14–15 år». Det vil sige pigebørn» Men
gutter da? Skulde slet ikke ha’ lov til at være til –
eller ialfald opfostres udenfor huset –»
små børn. ««Børn skulde ikke ha’ lov til at være til
før de er en 14–15 år». Det vil sige pigebørn» Men
gutter da? Skulde slet ikke ha’ lov til at være til –
eller ialfald opfostres udenfor huset –»
H. taler om at også hende har børn altid været
en gru.
en gru.
Faksimile
Hedda sætter sig stærkt om end uklart op imod
den mening at man skal eller elske «familjens».
Tanterne er for hende ingenting.
den mening at man skal eller elske «familjens».
Tanterne er for hende ingenting.
Det at være som en skriftefader for E. L. har
for H. været en befrielse. Hendes sympati har
hemmeligt været på hans side – Men dette stygge
at det alt sammen kom frem for offentligheden
Da trak hun sig ud af det.
for H. været en befrielse. Hendes sympati har
hemmeligt været på hans side – Men dette stygge
at det alt sammen kom frem for offentligheden
Da trak hun sig ud af det.
Faksimile
28
Hovedpunkter:
1.) De er ikke alle skabte til at være mødre.
2.) Det sandselige drag er i dem, men de
har skræk for skandalen.
har skræk for skandalen.
3.) De forn{
<...>
}emmer at der er livsopgaver
i tiden, men de kan ikke få tag i dem.
i tiden, men de kan ikke få tag i dem.
Faksimile
Og så er Tesman ikke egent-
lig fagmand, men han er speci-
alist. Middelalderen er død –
lig fagmand, men han er speci-
alist. Middelalderen er død –
Faksimile
29
T. «Nej der {
<...>
}sér du også et stort
fortrin ved mit studium. Jeg
kan tabe manuskriptet og skrive
det om – ingen inspiration »
fortrin ved mit studium. Jeg
kan tabe manuskriptet og skrive
det om – ingen inspiration »
Faksimile
Hedda er helt optaget af det barn
som skal komme, men når det
er kommet gruer hun for hvad
der vil følge –
som skal komme, men når det
er kommet gruer hun for hvad
der vil følge –
Faksimile
30
Det må komme ind i stykket at Hedda
siger at hun ikke gerne på rejsen steg
ud af en kupé. «Hvorfor ikke.» «Nej,
jeg viser ikke gerne mine ben –»
siger at hun ikke gerne på rejsen steg
ud af en kupé. «Hvorfor ikke.» «Nej,
jeg viser ikke gerne mine ben –»
«Ah, fru H. De
<...>
lar sig dog san-
delig se.» «Ja, men alligevel ikke»
delig se.» «Ja, men alligevel ikke»
Faksimile
«Skudt sig! Skudt sig.»
Brack (vakler ned i lænestolen)
«Men du godeste gud – sligt
Noget gør man da ikke!»
«Men du godeste gud – sligt
Noget gør man da ikke!»
Faksimile
31
NB!!
Ejlert Løvborgs tanke er at der må skaffes
tilveje et kammeratskabsforhold mellem
man og kvinde, hvoraf det sande åndige men-
neske kan framgå. Det øvrige som <...>
bedriver, ligger udenfor som det uvæsent-
lige. Dette er det, som omgivelserne ikke
forstår. Han er for dem en udsvævende
person. I det indre ikke
tilveje et kammeratskabsforhold mellem
man og kvinde, hvoraf det sande åndige men-
neske kan framgå. Det øvrige som <...>
bedriver, ligger udenfor som det uvæsent-
lige. Dette er det, som omgivelserne ikke
forstår. Han er for dem en udsvævende
person. I det indre ikke
Faksimile
Kan e{t}n mand ikke have flere
venner, hvorfor da ikke også
flere veninder?
venner, hvorfor da ikke også
flere veninder?
Faksimile
32
Det er netop den i omgang med kvin-
delige «venner» eller «kammerater» som hos
ham opsamlede sandselighed, som hos ham
får udtryk gennem hans udskejelser
delige «venner» eller «kammerater» som hos
ham opsamlede sandselighed, som hos ham
får udtryk gennem hans udskejelser
Faksimile
«Nu går jeg{!}. Har De da ikke en liden
ting at gi’ mig med – –? De har blom-
ster – så mange andre ting.» (Historien med
pistolen f<...>) – «De bruger
den så ikke alligevel –»
ting at gi’ mig med – –? De har blom-
ster – så mange andre ting.» (Historien med
pistolen f<...>) – «De bruger
den så ikke alligevel –»
Faksimile
33
Og da så Hedda, 4. akt får
vide at han har «sku{ <...> }dt sig» da jubler
hun op – «Han havde modet.»
vide at han har «sku{ <...> }dt sig» da jubler
hun op – «Han havde modet.»
Her er resten af manuskriptet
Faksimile
Slutning
Livet er ikke sørgeligt – Livet
er latterligt – Og det kan
ikke bæres.
er latterligt – Og det kan
ikke bæres.
Faksimile
34
Har De læst i romanerne? Alle
de som går til grunde – gennem <...>
d<...> – ikke i ma<...> – Det lat-
terlige – det barokke –
de som går til grunde – gennem <...>
d<...> – ikke i ma<...> – Det lat-
terlige – det barokke –
Faksimile
Hedda yttrer i samtalen med Thea i første akt: «Jeg
begriber ikke at man kan forelske sig i en ugift
mand – eller en uforlovet – eller en uforelsket –
på andet hold –» 1)
begriber ikke at man kan forelske sig i en ugift
mand – eller en uforlovet – eller en uforelsket –
på andet hold –» 1)
Hedda: «Kære T. var der da nogen anden deropppe,
som han var – som han stræbte efter.» Th. «Nej –»
H. «Ja, hvad tiltrækkende kunde der da være ved
ham for dig.»
˹
1)
«Men herre gud, T var jo ugift.» H. «Ja,
han var det.» Th. «
Men hvor kan du så sige <...>
du tog ham dog.» H. «Ja jeg gjorde det.» Th. «Ja»
2)
˺
som han var – som han stræbte efter.» Th. «Nej –»
H. «Ja, hvad tiltrækkende kunde der da være ved
ham for dig.»
Faksimile
35
˹
«hvor kan du så sige at –»
«Nå – – –»
˺
Brack forstår godt at det er det indelukkede
hos H., hendes hysteri, som egentlig er det moti-
verende i hele hendes handlemåde.
hos H., hendes hysteri, som egentlig er det moti-
verende i hele hendes handlemåde.
H: har på sin side en anelse om at Brack
gennemskuer hende, men tror ikke at
hun forstår det.
˹
2)
«Men nu er <...> han jo en gift mand.» H. «Ja, men
ikke en andens.»
˺
gennemskuer hende, men tror ikke at
hun forstår det.
Faksimile
Faksimile
36
H: «Det, at ta’ noget fra en anden, det synes
jeg må være så dejligt.»
jeg må være så dejligt.»
Da H. taler med B., 5 akt om de to, som
sidder der for at flikke manuskriptet sam-
men uden at ånden er der, brister hun i lat-
ter, – Så pianospillet – så d –
sidder der for at flikke manuskriptet sam-
men uden at ånden er der, brister hun i lat-
ter, – Så pianospillet – så d –
Faksimile
Mændene – i de ubeskriveligste situa-
tioner <...> de latterlige
tioner <...> de latterlige
NB!
Det er egentlig hele mandens liv
hun vil leve. Men så kommer be-
tænkelighedene. De nedarvede og de
indplantede.
hun vil leve. Men så kommer be-
tænkelighedene. De nedarvede og de
indplantede.
Faksimile
37
Tantekærligheden. – De fleste menne-
sker som fødte af mandlige og kvinde-
lige tanter.
sker som fødte af mandlige og kvinde-
lige tanter.
Faksimile
Det er om de «underjordiske kræfter og magter» der
handles. Kvinden som grubearbejder: Nihilisme.
Far og mor tilhørende forskellige tidsaldrer. Den
kvindelige underjordiske revolution i tænkningen
Slavefrygten udad imod det ydre.
handles. Kvinden som grubearbejder: Nihilisme.
Far og mor tilhørende forskellige tidsaldrer. Den
kvindelige underjordiske revolution i tænkningen
Slavefrygten udad imod det ydre.
Faksimile
38
NB!!
«Hvorfor skal jeg følge en samfunnsmoral, som jeg véd,
ikke vil holde ud en halv menneskealder til. Når jeg skejer
ud, som de kalder det, så er det en flugt fra det samtidi-
ge. Ikke fordi jeg finder nogen fryd i udskejelsen
Dertil stikker jeg for dybt i det bestående. –»
ikke vil holde ud en halv menneskealder til. Når jeg skejer
ud, som de kalder det, så er det en flugt fra det samtidi-
ge. Ikke fordi jeg finder nogen fryd i udskejelsen
Dertil stikker jeg for dybt i det bestående. –»
«Thea, det lille fæ, forstår ingen ting af det. Men
hun er bare dejlig alligevel. Der er en ubevidst
fremtidsside i hende.»
hun er bare dejlig alligevel. Der er en ubevidst
fremtidsside i hende.»
Faksimile
«Hvad er det Tesman arbejder på?»
Hedda: «Det er en bog om den brabantske
husflid i middelalderen»
husflid i middelalderen»
Jeg må anstelle mig som idiot for at bli
forstået. Lade, som om jeg vil rehabilitere
mig i mobbens – nutids-mobbens øjne.
forstået. Lade, som om jeg vil rehabilitere
mig i mobbens – nutids-mobbens øjne.
Faksimile
39
«Da jeg havde kastet denne nye bog fra mig,
da stod et nyt stort strålende arbejde frem
for mig. Der må De hjælpe. Jeg behøver
kvinder, Hedda –! I middelalderen var
kvindesamvittigheden slig beskaffen
at en kvinde fik nag om hun opdaged
at hun var gift med sit søskenbarn –»
da stod et nyt stort strålende arbejde frem
for mig. Der må De hjælpe. Jeg behøver
kvinder, Hedda –! I middelalderen var
kvindesamvittigheden slig beskaffen
at en kvinde fik nag om hun opdaged
at hun var gift med sit søskenbarn –»
Faksimile
«Skulde da ikke fremtiden rette sig
mod det store, det gode, det skønne[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn], som
Tesman siger.»
mod det store, det gode, det skønne[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn], som
Tesman siger.»
«Ja! Men det store, det gode, det skønne[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn]
blir ikke fremtiden det, som vi nu
tænker os –»
blir ikke fremtiden det, som vi nu
tænker os –»
Faksimile
40
H: «Der var især en rødhåret en, som jeg har
set på gaden.» Br. «Jeg véd, hvem De mener –»
H. «De kaldte hende –. Det var sådant et
smukt navn –» Br. «Det navnet kender
jeg også. Men hvoraf kan {d}De nu vide
at det var så smukt.» H: «Å, De er
dum, assessor.»
set på gaden.» Br. «Jeg véd, hvem De mener –»
H. «De kaldte hende –. Det var sådant et
smukt navn –» Br. «Det navnet kender
jeg også. Men hvoraf kan {d}De nu vide
at det var så smukt.» H: «Å, De er
dum, assessor.»
Faksimile
Passagéren og kufferten på jern-
banestationen. T. bestemmer, hvor-
hen han vil, løser sin billet derefter
Kufferten besørges –
banestationen. T. bestemmer, hvor-
hen han vil, løser sin billet derefter
Kufferten besørges –
Faksimile
41
Hedda. Slank middelhøj skikkelse. Ædelt formet
fornemt ansigt med en fin voksfarvet hud. Øjnene
har et tilsløret udtryk. Håret mellembrunt
Ikke synderlig stærk hårvækst. Klædt i løs
morgenkjole, hvid med blå besætning.
Ro over manererne.
fornemt ansigt med en fin voksfarvet hud. Øjnene
har et tilsløret udtryk. Håret mellembrunt
Ikke synderlig stærk hårvækst. Klædt i løs
morgenkjole, hvid med blå besætning.
Ro over manererne.
Øjnene stålfarvede, med et mat skær.
Faksimile
Fru Elfsted spædt bygget Øjnene ˹runde, litt fremstående˺
næsten vandblå. Spædt ansigt med blø-
de træk. Ri nervøse trækninger, for-
skræmt udtryk. –
næsten vandblå. Spædt ansigt med blø-
de træk. Ri nervøse trækninger, for-
skræmt udtryk. –
Faksimile
42
Se foran i bogen. E. Ls tanke
om kammeratskabsforholdet
mellem mand og kvinde – Red-
ningstanken!
om kammeratskabsforholdet
mellem mand og kvinde – Red-
ningstanken!
Faksimile
Kan vi for samfundets skyld
ikke få lov til at leve sædeligt
med dem (kvinderne) så lever
vi usædeligt
ikke få lov til at leve sædeligt
med dem (kvinderne) så lever
vi usædeligt
Faksimile
43
Tesman: «Det nye i E. Ls bog
er læren om udvikling på grund-
lag af kammeratskab mellem
mand og kvinde.»
er læren om udvikling på grund-
lag af kammeratskab mellem
mand og kvinde.»
Faksimile
Heddas grundfordring er:
«Jeg vil vide alt, men holde
mig ren!»
«Jeg vil vide alt, men holde
mig ren!»
Faksimile
44
«Alt vil jeg vide – vide –
vide – –»
vide – –»
H.
H. «Gid jeg kunde ha’ levet
som han!»
som han!»
Faksimile
Er det noget om <...>
<...>
<...> det for noget? –
<...> det for noget? –
Væddemålet om brugen af begge pistolene
Faksimile
45
Frk T. «Ja, ja, dette er livet? sandhedens og
livets hus. Nu vil jeg gå hjem til sygdommens
og dødens Hus. Gud velsigne jer begge to.
Herefter kommer jeg hver dag herud og
spør Berte hvorledes det står til –»
livets hus. Nu vil jeg gå hjem til sygdommens
og dødens Hus. Gud velsigne jer begge to.
Herefter kommer jeg hver dag herud og
spør Berte hvorledes det står til –»
Faksimile
I 3. akt er det at H. siger til E. L. at
hun bryr sig ikke om de store forholde – ikke om
de store tanker heller – men om den store menneskelige
frihed. – Og så har hun ikke modet –
hun bryr sig ikke om de store forholde – ikke om
de store tanker heller – men om den store menneskelige
frihed. – Og så har hun ikke modet –
De to idealer! Tesman: «Hvad
i guds navn mener han med det.
Hvad? Hvad har vi med idealer
at gøre?»
i guds navn mener han med det.
Hvad? Hvad har vi med idealer
at gøre?»
Faksimile
46
Den nye bog handler om «de to idealer»
Thea kan ingen besked give.
[HIS: Sidene 46v-79v er blanke.]
Thea kan ingen besked give.
Faksimile
80
[HIS: På denne siden står regnskapsnotater som ikke er gjengitt her.]
Faksimile
Hun har respekt for hans kund-
skaber, øje for hans noble karakter,
men hun generer sig over hans
ubetydelige latterlige væsen,
spotter over hans opførsel og
yttringer.
skaber, øje for hans noble karakter,
men hun generer sig over hans
ubetydelige latterlige væsen,
spotter over hans opførsel og
yttringer.
[HIS: Teksten står på baksiden av et visittkort.]
[HIS: Skrevet på visittkort, «Natalie von Eperjesy».]
Faksimile
Da E. L. siger til H. at han ikke
kan tilstå for Thea hvor hendes og hans
bog er kommen bort, siger H. «Jeg tror
ikke, der er et sandt ord i det.» E. L.
«Nej, men så forfærdeligt, føler jeg,
vil hun se det.»
kan tilstå for Thea hvor hendes og hans
bog er kommen bort, siger H. «Jeg tror
ikke, der er et sandt ord i det.» E. L.
«Nej, men så forfærdeligt, føler jeg,
vil hun se det.»
Faksimile
E. L: «Umuligt at kalde Dem fru
T. For mig blir De altid H. G,»
T. For mig blir De altid H. G,»
Både frøken T. og B. har sét, hvad
der forestår H. – T. derimod råber
«Nej herre gud, det havde jeg ingen anelse
om.»
[HIS: Sammen med manuskriptet ligger to blad med personlige notater, som ikke tilhører dramaet Hedda Gabler. Disse gjengis i sakprosa- eller variamaterialet.]
der forestår H. – T. derimod råber
«Nej herre gud, det havde jeg ingen anelse
om.»
